Ugen der gik. Uge 10

Så er vi blevet sejlklar med Bodil, efter den har været på værft, og blevet malet. Muddi bliver klar i denne uge. Den blev en uge forsinket da der kom noget ekstra arbejde på den. Vi skulle have skrueakslen og stævnrør ud, for et smøre rør var knækket, så der kom ikke fedt nok ud til skrueakslen.
Bodil var på en 12 timers tur lørdag. Der var pæne torsk til alle. Søndag og mandag var vi på årets første 2 dagstur, der var mange torsk op til 14,2kg. rigtig mange langer op til 23,5kg. lidt sej op til 5kg. godt med fine lubber op til 5kg. og 4 stk. havkatte. Det var på alle måder en super god tur, Laust havde lavet noget rigtig godt mad til os. Nu venter vi bare på at det rigtige forårsvejr kommer.

rekord lange 2017