Lørdag d.20. november, Mødtes vi 4 mand høj, i Billund Lufthavn kl. 05.30.
Jeg var den eneste Københavner (Fra Sjælland) og de 3 andre fra Jylland, Turbåds skipper, Per Jensen (turleder) Jarno Strange, og Christian Christiansen.
Per var ide´ manden bag turen, han er på Gran Canaria flere gange om året, og har snuset en del til fiskeriet dernede, og fundet mange andre arter end dem der normalt bliver fisket der (Tun/Marlin)
Så målet med turen var simpel hen at fange så mange og store arter som overhoved muligt i de 6 døgn vi havde lejet båden. Dog havde vi nogle favoritter, som vi meget gerne ville have krogen i, for mit eget vedkommende, har min drøm altid været, at fange en stor Makohaj, hvilket også stod højt på de andres ønskeliste, ud over det havde Per fortalt om Oilfish, som han havde fanget nogle stykker af sidste år, og som han var meget begejstret for, så de skulle naturligvis også prøves, desuden havde hverken Jarno eller Christian fanget Rokke før, så dem skulle de naturligvis også have på listen, da de normalt er rimelig nemme at fange på Gran Canaria.
Flyveturen gik glat og efter planen, og vi blev hentet i lufthavnen af vores skipper Ivan, som kørte os direkte til Morgan og båden Blue Marlin, som skulle være vores hjem de næste 6 døgn.
En stor dejlig Big Game båd med alt udstyr, alt fra spinne stænger til de helt grove 130 lbs. Stænger med tilhørende hjul. Vi havde dog taget det lette udstyr med hjemmefra, da vi alle har det bedst med at benytte vores eget grej. Og skipper lurede da også lidt da han så Trinidad, Accurate og Stella hjul i div. Størrelser, med tilhørende fletline, samt div. Endeagn, vælte frem af vores kufferter (vores motto er: vi må aldrig gå ned på grejet J)
Om aftenen gik vi en tur i byen, og fik en god bøf og et par øl og nød stemningen, temperaturen (25 grader) og miljøet. En god nattesøvn senere, lagde Ivan kursen ud mod eventyret, vi satte en 5-6 stænger med Rapala magnum i forskellige størrelser og farver efter Wahoo, Barracuda eller hvad der ellers måtte kigge forbi. Wahoo´en står på min arts ønskeseddel, da jeg tidligere har mistet en i Mexico og en på Kap Verde, så jeg ville bestemt ikke have noget imod en revanche.
Vi havde dårligt trollet en time før Christians stang gav lyd fra sig, han fik hurtigt fat i kæppen, og var i gang med sin første Wahoo, den tog et godt langt udløb på ca. 75 meter, derefter kunne han pumpe fisken ind mod båden, den fulgte tvært med ind, dog afbrudt af flere lynhurtige, men kortere udløb.
Efter små 10 minutter, kom en rigtig flot Wahoo til syne i det klare vand, Per stod klar med gaffen, han er normalt meget sikker med krogen, men gaffede galt på den slanke fisk, og den svarede igen med et sindsygt udløb, 30-40 meter lodret ned, Christian fik dog hurtigt fisken under kontrol igen, og næste gang den kom til båden svigtede Per ikke, og turens første fisk var en realitet, 20,50 kg. Sikke en start, og humøret var højt.
Kort tid senere ankom vi til det rev som vi skulle bundmede på.
Det lå på ca. 100 meter vand, vi brugte simple Patanosta forfang, med 3-400 gram bly. Som agn brugte vi Sardin file, som Ivan havde haft lagt i en kraftig saltlage, som gjorde at de blev faste og nemme at agne med.Ivan havde fortalt at der var en hel del `Lemonfish` på revne. Ikke en fisk jeg syntes at kende til, jeg fandt lidt senere ud af at det er et andet navn for Amber Jack, som jeg tidligere har fanget bla. På Kap Verde.
Første fisk fik jeg, var dog en anden art en såkaldt `Comber` Ret hurtigt omdøbte vi arten som Torsk! da den var lige så talrig, og irriterende som torsk er, under vragfiskeri i Nordsøen.
Senere fik også nogle utrolig flotte Red Snapper, og flere forskellige arter, Muræner.
Efter et par timer, med mange af disse småfisk, fik Per endelig et godt hug, og efter en god fight på det lette grej, kom Pers første Amber Jack (Lemonfish) til overfladen, 6,50 kg fin fisk.
Om aftenen ankrede vi op på et andet rev, med henblik på natfiskeri efter Oilfish.
Oilfish er en dybvands fisk, som om dagen lever på 5-800 meters dybde. Om natten trækker de op af skrænterne, og i helt mørke nætter helt op på revet, som lå 100 meter under os.
Fiskeriet foregår med så store agn som muligt, som sænkes til bunden hvorefter agnen trækkes i roligt tempo 20-30 meter op, hvorefter den sænkes ned igen, for at starte forfra.
Desværre havde vi næsten fuldmåne, hvilket er meget skidt ifølge Ivan, som er den eneste på Gran Canaria som laver ture efter denne specielle art, og på trods af en koncentreret indsats måtte vi sande at han havde ret. Ingen Oilfish kom op på revet, til gengæld blev vi forstyrret af hundrede vis af små pighajer, som til tider åd agnen hurtigere end vi kunne sætte ny på. Ud på natten opgav vi, både pga. Hajerne, men vi begyndte også at mangle agn.Da vi havde hentet is, agn og proviant i havn, fortsatte vi fiskeriet på nogle forskellige rev, med masser af forskellige småfisk og Muræner.
Om aftenen blæste det ret kraftigt op så vi måtte opgive at prøve efter Oilfish om natten, så i stedet lagde vi os for anker i en bugt, med henblik på Rokker. Både Per og jeg har tidligere fanget Rokker på op til 100 kilo, men Jarno og Christian havde ikke prøvet at fange dem før og var selvfølgelig meget opsatte på at nu skulle det være.
Dårligt var agnene ved bunden, for Jarno havde hug, et godt tungt sug plantede sig i han hjemmebyggede 50 punds stang, som han havde bygget netop til denne tur, til fiskeriet efter hajer og rokker. Per og jeg havde fortalt hvor fast en stor rokke kan stå, Men Jarno skulle nok vise os hvordan man løfter sådan en plade…. Jarno er ikke en lille mand, og han lagde kræfter i, og rokken svarede igen med et tungt dyk mod bunden, og KVAS!!! Jarnos fine stang måtte give fortabt, og knækkede lige foran første øje, og kort efter faldt rokken af.Vi fiskede videre mens vi flittigt fortalte Jarno hvad vi mente om hans hjemmebyg, som han havde snakket MEGET om, og om hvor stærk den stang var.
Per havde taget en let stang i brug, 10 fod og et i ret tvivlsom kvalitet fastspolehjul, som han dog havde sat et par hundrede meter kraftig fletline på. Sættet havde han tænk skulle bruges til småfisk, som der måske var nogle af her da vi lå lige på kanten af et rev, selvfølgelig gik det galt, og en rokke tog hans agn.Det var heldigvis ikke en voldsom stor rokke, og Per havde en underholdende fight i et kvarters tid, før vi havde den ombord. 18 kg. (Round Stingrey)
Vi fortsatte fiskeriet, som gav nogle fine sorte Muræner, en art at vi ikke havde fanget på det dybe vand, Rokkerne så vi ikke mere til, og efter nogle timer gik Per i seng, derefter Christian, og til sidst måtte selv Jarno overgive sig til søvnen. Så stod jeg selv med alle stængerne, jeg skiftede agn på dem alle, Per lille stang var stadig ude, i et øjebliks sindssyge (eller træthed) fik den også ny agn på, og selvfølgelig var det den der kom bid på, en tung tung rokke havde taget agnen, og selv med en ret hård bremse (på det hjul) tog rokken stille og roligt line. Jarno var vågnet ved larmen og nu stod vi der i mørket og så den ene meter line efter den anden forsvinde fra det lille hjul, ingen af os troede på at den fisk kunne landes på det grej og Par fik nogle knap så pæne kommentarer med på vejen for at tage sådan noget L..T!!! med på turen, hvilket også tydeligt kan høres på det video Jarno optog imens 😉
Rokken havde taget omkring 180 meter line, og hjulet var faktisk blevet ret varmt, til gengæld, jo varmere det blev jo mere kunne jeg stramme bremsen, så trækket var efterhånden helt fornuftigt, jeg havde begge hænder helt oppe på klingen, og på den måde kunne jeg med små korte løft vinde en halv meter line ind af gangen. For første gang fik vi et lille håb om at vi rent faktisk kunne få rokken ind.Jeg gruede dog for, at når rokken kom ind under båden, og presset på den blev lodret, om den så ville suge sig til bunden som rokker har for vane, for så ville det være umuligt at flytte den på det lette grej. Rokken måtte være blevet træt efter de lange udløb, for da jeg forsatte det hårde pres da den kom under båden, kom den tungt til overfladen. Sikke et dyr!!! Jarno tog forfanget og tog mål af bredden, 110-120 cm, hvilket svarer til en vægt, alt efter tykkelsen, til et sted mellem 80-100 kg. Vel nok min anden største Rokke også på et sæt grej, jeg dårlig nok kunne finde på at fange Gedder på. Det skal lige siges, at da Per om morgnen skulle løsne bremsen, måtte han bruge en tang.
Da det blev lyst, ville vi satse på hajer. Ivan kendte et sted på nord siden af øen, hvor der var et udløb fra et slagteri, skuffende nok skete der intet, på trods af vi havde Rubby dubby sæk, og stænger i vandet konstant, men sådan er fiskeri. Vi sluttede af med lidt rev fiskeri, strømmen var desværre for hård på dette rev, til fiskeri på 120 meter, men vi fangede dog et par fine Red Snappere.
Vi sejlede sydpå igen, til det rev hvor vi fiskede Oilfish den første nat, for i nat skulle der ifølge Ivan, være helt mørkt i omkring 2 timer før at månen ville komme fri af klipperne.
Vi fik ankret op på pladsen, og vi startede med at mede på bunden, og fangede nogle Muræner og ´Torsk`, først da det var næsten mørkt, og den første Pighaj blev fanget, skiftede vi over til lidt kraftigere grej, til Oilfish. Vi fiskede med hele Sardiner (20-25 cm) som for mit vedkommende, blev monteret i en kort tavs efter en kraftig bom, for at forhindre kludder, en stor enkeltkrog i gennem hovedet på Sardinen og en 5/0 trekrog i siden på den. Ned til bunden med 400 gram bly, hvorefter tacklet blev spundet langsomt 20-30 meter op, også ned til bunden igen, for at starte forfra. Pludselig fik jeg et KANON hårdt hug 10 meter over bunden, efterfulgt af et hurtigt 15-20 meter udløb, hvorefter jeg fik styr på fisken, de andre fik hurtigt trukket deres tackler op og af vejen.
Per havde på forhånd fortalt hvor hårdt Oilfish fightede. Men denne var ikke så vild syntes jeg, efter den havde taget udløbet, kunne jeg roligt pumpe fisken mod overfladen, så jeg regnede ikke med at den var særlig stor, og jeg spurte sågar Ivan om det kunne være en anden art, han svarede `bare vent´ jeg nåede at spørge mere, for nu så fisken lyset fra båden, også kan det nok være at helvede brød løs. Første et vanvittigt udløb lodret ned, fik presset den mod overfladen igen, så lynhurtigt udløb ind under båden, og jeg måtte slække af for ikke at brække stangen, så gik den i overfladen og eksplodere i et mega plask så både Per, der stod klar med gaffen, og jeg fik et bad, fisken forsatte med flere udløb under båden, ned af og ud af, til sidst faldt der dog så meget ro på den, at Per forsøgte at gaffe den sølvblanke fisk, Ivans Gaf var ikke særlig spids og Per fik da også kun strejfet den, også blev den sur igen, dog ikke så voldsomt som før. Per fik sat gaffen i den, hvorefter den gik helt amok, med besvær fik Per løftet den vildt sprællende fisk over rælingen, hvor den landede på dækket, hvor den baskede vildt omkring, lidt på samme sitrende måde som tun gør, og dækket lignede en slagtehal bagefter, med blod overalt. I det selvsamme øjeblik den ramte dækket blev den blanke fisk, sort, deraf navnet Oilfish.
Sikke et dyr, Langstrakt og smal og store skæl (minder lidt om Tarpon) Skællene var skarpe som barber blade, så det var ikke muligt at holde den uden tykke handsker, medmindre man har et ønske om en ødelagt hånd. Den havde et ekstrem stort gab, med store spidse tænder, munden på den var faktisk så stor at den uden problemer kunne have en herre håndbold i munden. Min første Oilfish vejede 24 kg.
Vi fortsatte hurtigt fiskeriet, og Christian var næste mand på Oilfish listen, efter en god fight landede vi en fisk på 14 kg. Jarno var næste på listen med en på 14 kg. Derefter fik Per en på 15 kg. 4 Oilfish en til hver, det var perfekt og vi havde det dejligt. Så fik jeg min nummer 2, en pusling på 7 kg. og Per sluttede ballet af med endnu en flot fisk på 14 kg. Her i mellem mistede vi nogle stykker, men konstant var der en der fightede fisk.
Månen kom op over bjergene mens Per fightede sin fisk nummer 2, og i samme øjeblik døde fiskeriet fuldstændig, og de irriterende Pighajer kom igen kort efter. Efter vejning og fotografering, gik Per og Christian i seng, og Jarno og mig fortsatte med at mede på bunden, vi håbede på at fange en Havål, som der også skulle være på denne plads, men Pighajerne blev ved med at forstyrre, dog mistede Jarno en tung fisk som fightede i stil med en stor Lange (måske en Havål?) Jeg var træt af at fange små hajer hele tiden og gik til køjs.
Næste dag satsede vi på Rokker da Christian og Jarno selvfølgelig skulle have sådan en på listen.
Men det går sjældent som man gerne vil have, fiskeriet blev til at starte med ødelagt af Triggerfish som åd agnen hurtigere end vi kunne sætte ny på, så anker torvet blev forlænget så vi kom ud på ren sandbund. Det første rigtige hug fik jeg, en kort fight og vi kunne lande en Sortrokke hvilket er en ny art for mig.
Så skete der intet i flere timer, og vi snakkede om at skifte plads, i det samme fik Christian endelig bid på sin rokke stang. En fin fight og en rokke… Næ, det var en Havengel!!! Denne spøjst udseende haj art er ret sjælden hernede, 9,5 kilo vejede den fine fisk, og Christian havde et øjeblik glemt alt om rokker.
Der skete ikke mere de næste timer, og Ivan sagde at det ville blæse kraftigt op så vi måtte desværre opgive at fiske Oilfish den nat, og blive i havn L
Næste dag havde vi planlagt at fiske rokker igen, men Ivan slukkede for de forventninger, der var lovet storm de næste dage og vi skulle ikke regne med at komme på vandet mere. I stedet fordrev vi tiden med en dags tur i bjergene. Lørdag pakkede vi sammen og forlod de 25-30 grader i Morgan, og satte snuden med de -5 grader i Billund og snestorm, men med et løfte om at vænne tilbage snarest muligt.
Peter M. Holmgren
Se fotos fra turen HER.