8 dage på havet med M/S Bodil, Thyborøn. August -14
Vi, 10 gutter fra København og omegn, besluttede forår-2013 at arrangere en tur på Nordsøen for at fiske, primært på dybt vand mellem 100 og 200 meter, vragfiske efter rokke, lange og haj mm.
Tidspunktet for den spændende oplevelse blev fastsat: fredag den 16. august til fredag den 22.august. Så vi havde god til at planlægge: gøre fælles indkøb af grej og udrustning samt planlægge transport til/fra Thybo-røn og al anden logistik. Det foregik på 4-5 møder i løbet af de 16-18 mdr. fra beslutning til start af selve turen.
Så gejsten var stor og stemningen høj hos hver eneste deltager, da afrejsedagen endelig nærmede sig.
Alle holdets ”drenge” ( fra 40-68 år, – jeg selv oldingen) havde naturligvis fokus på vejrforholdene i Nordsø-en i ugen op til turen. Umiddelbart så det ugunstigt ud: torsdag den 15. august: stærk blæst med vindstød af stormstyrke . Per, skipper, varslede os allerede her , at ”Bodil” først ville kunne stævne ud lørdag kl. 16:00, men at vi naturligvis var velkomne til at påmønstre som aftalt om fredagen, og det gjorde vi selvfølgelig.
Til havnen i Thyborøn ankom vi i tre hold fredag eftermiddag, fandt vore køjer, pakkede ud, riggede stang og hjul til og fikserede grejet på den valgte standplads. Således var vi i virkeligheden aldeles klar til ”kamp” allerede fredag ca. kl. 18:00. Ingen af os var dog i tvivl om at det var umuligt at stå til søs den dag. Det blev klokkeklart for os da vi gik ud for at stille vor efterhånden glubende appetit på et af byens rigtig gode spise-huse, rekommanderet af skipper Per. På traveturen derhen kunne vi jo selv se at byen var totalt rengjort, – den var ganske enkelt ”sandblæst”, og alt hvad der var i stand til at blafre var konstant udstrakt, så flagene i byen så ud til at være skåret i massonite.
De fleste af os valgte naturligvis fisk til hovedret, og mens vi nød de yderst veltilberedte måltider, besluttede vi os i en blanding af overmod, eventyrlyst og vældig meget lystfiskernaivitet at vi som gruppe agtede at sætte tre danmarksrekorder på turen. Jeg tror at alle i det øjeblik forestillede sig at rekorderne i så fald måtte være kæmpe lange, rokke, haj, torsk eller bare store sej, lubbe el. lign. At det kom til at forløbe helt anderle-des, uden at det dog på noget tidspunkt blev uspændende, kunne vi først registrere til slut på turen.
Lørdag indtil kl. 16:00 benyttede vi til at gøre de sidste småindkøb i byen, spise frokost og gøre os totalt klar til kamp mod kæmpefisk, og så forlod vi havnen nøjagtig som skipper havde varslet. Blæsten havde lagt sig noget, og søen var ved at rulle en smule af, men båden foretog allerede ved ydermolerne nogle prægtige ”hip-hop” i retningen op/ned styrbord/bagbord.
Efter ca 30 min bukkede den første fiskekammerat under for søsyge, den anden efter en time. Tre timer sene-re gik jeg selv i dørken som den sidste der ikke stod distancen. Dybt uretfærdigt i min optik, da jeg som ung sejlede 5 år i marinen på forskellige fartøjer i al slags vejr, og efterfølgemde opholdt jeg mig ofte på vandet med fiskeri eller bare sejlture uden så meget som det spædeste tegn på ubehag. Alle, der har prøvet at være ”havgal”, ved hvor svært det er at være menneske og søsyg samtidig! Årsagen til at man ”overlever” er sik-kert, at man har ”helle”så snart man ligger i køjen, og alt ubehag er væk for en stund. Så der lå de tre af os det meste af lørdag aften og frem til mandag morgen. At vi tre ikke fik fisket søndag, betyder ej at der ikke blev fanget fisk den dag. De sejeste af gutterne, der evnede at klamre sig til skibet og samtidig fiske, hev ”pæne” fisk på dæk: lange, torsk, sej, lubbe plus et par små hajer og makrel. Set gennem søsygens tåger var det alligevel et positivt syn og et fint varsel for fiskeri resten af ugen.
Da vejrudsigten for Nordsøen ikke tegnede bedre for de næste tre dage, foreslog Per at vi skulle gå i læ ved Norges kyst indtil stormen løjede af. I fuld enighed satte vi søndag aften og nat kursen østpå. Med vinden ind fra agter gik skibet rimeligt nænsomt hele natten. Mandag morgen vågnede vi op til en solfyldt dag: luften 22 gr. og vandet 17-18 gr. Dertil kom en rolig vind som betød at skibet bare duvede svagt.
De mest friske havde fisket en kort stund, da jeg endelig var færdig med at indtage de stadig lune rundstyk-ker, den første føde i knap to døgn og indfandt mig på min standplads midtskibs, lige neden for brovingen.
Alle var mega dedikerede og i godt humør. Vi var ganske vist ikke på vrag, men med så flot vejr, roligt vand og dybder på 100-180m og alle mand raske, var der lutter brede smil langs hele lønningen.
Dagens første hug fik jeg på dybde ca 180m. Måske var det kun et nøk , for der var klart nok fisk på, men sandsynligvis en af de sædvanligvis ubetydelige undermålere, det var helt tydeligt for både min sidemand, Mogens, og mig selv. Det vi så i havoverfladen efter indhal var en bette pjevs, og samtidig var der gået kink i Mogens’ og mit tackle, så derfor koncentrerede vi os om at rede liner ud i fred og ro. Herregud – fisken var så lille, at vi allerede i tankerne havde henlagt den i kategorien ”agnfisk”. Freden varede dog kun i ca 30 sek, så blev den flænset af skippers myndige stemme, og med høj og klar tøst beordrede han os øjeblikkelig at trække den fisk ombord. Så forsvandt han med lynets hast ind i styrehuset. Det gjorde stort indtryk på Mo-gens og mig, – og sandsynligvis på flere af de andre som alle fiskede. Per var lige så hurtigt tilbage igen, nu med et stykke litteratur i hånden:
” Sådan en fisk har jeg sgu aldrig set før!”
Først på det tidspunkt begyndte vores ”klokker” at ringe. Når en sindig nordjyde , der har fisket i årtier, først lade sin røst gjalde højlydt på den måde, begynder det faktisk at blive rigtig spændende. Hans første mistan-ke holdt stik, han havde nu slået op i sit saltvandsfiskeatlas og pegede begejstret på et billede af en guldlaks. Efter at have tjekket fedtfinnen var der ingen tvivl: Det var en guldlaks, vægt ca 530 gr og ca 40 cm lang og sølvblank. Ved første øjekast mindede den om en ”pæn” sild.
Skipper tog et par billeder, hvorefter guldlaksen blev lagt i en plaspose og stedt til hvile i Pers ”private” fry-ser om læ.
Fiskefeberen steg efterfølgende betragteligt!
Nu var det tid for mig til lige at puste ud over en kop kaffe.Husk på at det var noget af en voldsom omvælt-ning efter ca 40 timer i søsygens vold, og derefter blot 10-20 min. fiskeri at have fanget en DM-rekord.
Så blev jeg igen vækket af skippers høje råb fra vingen. Han havde spottet mit grej:
”Hvem er den tosse der fisker med elastik?”
Rigtigt gættet: det var mig. Herefter lånte Jimmy mig sit ekstra multihjul med spundet line, og det anvendte jeg resten af turen. Mine røde ører forsvandt dog da Mogens, som nu også sad over en kop kaffe, beroligende sagde:
” Torben, hvis du havde haft fletline på, er det da ikke usandsynligt at du havde trukket krogen fra forfanget ud af kæben på en fisk som aldeles ikke var robust. Tre minutter længere i vandet var den sandsynligvis gået tabt. Husk: lille fisk – stor dybde, ca 180 m.” Nu lå den imidlertid trygt i Pers fryseboks.
Nå, ingen tid at spilde, atter an til fiskeri!
Der var nu gået ca 10 min efter fangst af guldlaks da Allan fra sin plads ude agter meldte om ”hug” nummer to. Alle fulgte nu hans indrulning med stor interesse. På stangen så vi at dette hug ej heller var en af de store tunge fisk som vi havde drømt om. Ved overfladen udløstes spændingen: Det var en rødfisk omkring et kilo, enormt flot. Den skulle selvfølgelig også foreviges af skipper, men så kommer endnu en god oplevelse, for han udbryder:
” Hvad fa’en, – det er jo en blåkæft!” Det er en rødfiskeart hvor hele svælget er blåt som blæk. Hold da helt kæft, hvor var den flot! – og Allan var stolt.
Hør nu her venner: På første fiskedag hvor alle 10 var i stand til at deltage havde vi i løbet af den første halve time fanget to af de tre rekorder som vi havde håbet på. Den tredje udeblev dog..
På grund af vejret blev vi ved udmundingen af Oslofjord i tre dage, hvor der yderligere blev fanget nogle langer, småtorsk og en lille haj.. ikke vanvittigt meget, men vejret, tæt på blank overflade , solskin og luften 20-23 gr holdt humøret intakt.
En af dagene patruljerede den norske fiskeriinspektion i området, og vi blev varslet om at de ønskede at tjek-ke ”Bodil”. Fra moderskibet blev deres havgående gummibåd søsat, og kort tid efter var to gaster ombord. Besøget tog højst 15 min selvom de var meget omhyggelige. Alt var naturligvis i orden, omend de tvivlede på at vi kunne drikke så mange øl som de spottede på dækket. Det kunne vi godt, sagde vi med brede smil
Tilfredse vendte de retur til moderskibet, hvorefter de straks igangsatte jagt på en speedbåd hvor føreren i første omgang tilsyneladende ikke havde til sinds at parere ordre om at stoppe for inspektion. Vi blev således vidner til en katten-efter-musen-jagt ind mod kysten. Den øgede afstand forhindrede os i at følge det videre forløb.
Når man skal være 8 dage på havet, bliver alle oplevelser modtaget med kyshånd. Mens skipper skiftede remme på generatoren, blev der lejlighed til et havbad i 18 gr varmt og frisk vand. Uden bad ombord var det en voldsomt ”fed” gave at blive skyllet og få vasket hår.
Bortset fra det faktum at vi ikke fik mange fisk på krogen i de tre dage ud for Norges kyst, var det her vi kunne nyde skønt sommervejr + to rekordfisk + andre arter. Desuden fik vi oplevet i en afstand af ca 1000 m at iagttage en flok hvaler i overfladen trække forbi os, med blås og det hele. Alt i alt blev også denne del af turen en uforglemmelig oplevelse.
Skipper havde naturligvis under hele turen holdt sig ajour med vejrprognoserne for Nordsøen, og han med-delte så at vi onsdag aften og nat ville sejle mod det for os så forjættende sted: vragfiskeri! ..endelig
Efter endnu et godt aftensmåltid, god nattesøvn, lune rundstykker og fint vejt uden nævneværdig blæst var alle 10 friske til at tage hul på et egentligt vragfiskeri. Nu skulle vi virkelig gå til makronerne på denne sidste reelle fiskedag, for med ankomst til Thyborøn fredag kl. ca 16:00 betød det selvsagt at noget af fredagen skulle bruges til at stævne mod havn.
Torsdag morgen skulle skippers suveræne erfaring vise sig at holde stik for dem der hurtigst nåede bunden: 150-200m. Snart blev der halet store langer ( stort set alle med svømmeblæren poppende ud af gabet), torsk, sej, lubbe og makrel, -sidstnævnte brugte vi til agn. Vi fangede alle både store og små fisk på forskellige pladser med små sejlture imellem. Vi oplevede en fornemmelse af at vi kunne ”tage” alle de fisk vi lystede. Igen en uforglemmelig dag af høj karat.
Torsdag nat havde skipper og et par af gutterne aftalt et forsøg på lidt havfiskeri. Det foregik i langsom drift på vej mod land, uden dog at missionen lykkedes: der blev ikke hugget.
Fredag var en blanding af sejlads og fiskeri. De der fiskede, fangede også fine fisk. Jeg selv og nogle andre havde pakket grejet sammen og nød bare turen ind, – i fint vejr og vinden ind fra agter. Det var en rar følelse når man dertil lagde at nu var kursen lagt mod land, hjem og brusebad.
Mine to rejsefæller og jeg hjembragte hver 23 kg renset og fileteret kød fra torsk, lange og sej, og vi kunne snildt have taget mere om vi havde ønsket det.
Mit personlige udbytte af turen med ”M/S Bodil” en uge i august 2014:
– en guldlaks på 530 gr
– diplom for DM rekordfisk
– grejpræmie fra skipper
– grejpræmie fra ”Fiskeavisen” – rekord
– grejpræmie fra ”Fiskeavisen” – klassevinder – andre arter
plus 23 kg friskfanget fisk, – klar til tilberedning / indfrysning
Det synes jeg er et voldsomt stort materielt udbytte, men på det mentale plan oplevede jeg en uges ”ferie” som jeg uden tøven har udnævnt til den mest spændende og mest oplevelsesrige ferie i mit liv, og det er ab-solut ikke fordi mine tidligere ferier har været særligt kedelige.
Jeg ankom til hjemmet i Husum kl 02:30 lørdag morgen efter at have ”afsat” Mogens og Stig i Ballerup. Så fik jeg fordelt de fryseklare fileter fra termokasserne med skælis til fryseposer. Fryseren på indfrysningspro-gram, og så ind med fangsten. Nogle længe savnede kopper espressokaffe, noget at spise, lidt nat-tv og nus-sen rundt. Ved 8-tiden forsøgte jeg at sove, men det var umuligt, mest på grund af eufori over mine oplevel-ser. Alle sekvenser løb som filmklip i mit hoved. Jeg sov en halv time lørdag indtil jeg gik til køjs kl. 02:00 søndag. Hvis otte dage kan skabe den virkning på en gut i seniorklassen, kan enhver forstå at denne tur har været helt i særklasse.
Per arrangerer forskellige ture på havet af varieret længde. I skulle virkelig prøve om det er noget for jer. Er I i tvivl, så forsøg med en af de korte ture først.
Jeg takker alle der bidrog til den uvurderlige oplevelse ombord på ”M/S Bodil” Thyborøn august 2014:
Skipper Per:
For sine evner til at tage de mest optimale beslutninger, for sit rolige gemyt blandet med ægte nordjysk hu-mor og ikke mindst hans næse for at ”plante” båden over en masse fisk.
Styrmand Ole:
For indsatsen som fremragende kok og gudsbenådet filetør. Ligeledes en lun fætter.
Jan (projektleder), Steen, Jørgen, Allan, Jimmy, Johnny, Michael, Mogens og Stig:
Alle brave fiskekammerater med højt humør, stor hjælpsomhed og empati.
Sidst, men ikke mindst, tak for det klare bevis på at brave mænd ( her 12 stk) kan organisere og være i stand til at fungere sammen uden mislyde i otte dage på 30 m2 (inkl.dæk), men uden bad
Med yderst venlig hilsen
Torben Stig Christensen
2700 Brønshøj
Knæk & bræk