Ugen der gik – Uge 48

Bodil var på havet i går lørdag, jeg havde ellers aflyst turen da jeg mente at det ville blæse rigeligt, men der var nogle gæve københavner der bare ville ud og sejle. Så efter at jeg 2 gange samme dag havde aflyst turen, ja så måtte jeg ringe til de 3 jyder der også skulle have været med, for at sige at turen alligevel blev til noget.
Vi sejlede som planlagt kl. 0530, og vejret var som vi regnede med, en lille kuling fra SØ. Vi kom frem til fiskepladsen da det var ved at lysne, der manglede dog en del af øborene, de var vist ikke helt færdige med at soveEmoji
Vi kom i gang med fiskeriet og der var rigtig godt gang i torskene, alle have fisk på så snart de kom til bunden. Det var fisk i den gode ende, største torsk blev på 10,5kg en enkelt på 9kg ellers lå de på 3-7kg. fiskeriet var rigtig godt hele dagen.

Da vi kom ind til land igen, fik jeg en snak med turlederen fra kbh. vi blev enige om at når jeg ikke syntes vi skulle sejle, så var der en grund til det.
Dem der ikke var angrebet af søsyge havde en rigtig god dag.

Vejret var dog ikke dårliger en at Jens fra Viborg området fiskede hele dagen uden at misse et drev, “jens har kun et ben og ingen protese” . Jens vi tager alle hatten af for dig, du er ukuelig.

Vi må se om vi får flere fisketure inden jul.

Leave a Reply